PINK FLOYD PROJECT
PINK FLOYD PROJECT

Dato: 23/3-2012 KL. 21.00, DØRENE ÅBNER KL. 20.00
STÅPLADSER

Gilmour VS Waters

 Pink Floyd Project har gennem de seneste år kastet sig over rockklassikere som Dark Side of the Moon, The Wall, Echoes, Pulse og en stort antal hits i løs vægt. Nu er de tilbage, men denne gang sættes der hverken fokus på et album, periode eller en koncert. Der er derimod taget et spadestik dybere for at stille skarpt på de to modpoler som har været drivkraften gennem det meste af Pink Floyds karriere ; David Gilmour og Roger Waters.

På den ene side står bassisten, komponisten og iscenesætteren, Roger Waters. På den anden side står den legendariske guitarist og sanger, David Gilmour. Tilsammen har de været definerende for Pink Floyd, og højt elsket af millioner af fans verden over. Hver for sig er der tale om vidt forskellige musikere, lydidealer, arbejdsmetoder og temperamenter. De har hver især domineret på forskellige tidspunkter, og alle Floydkendere har en lidenskabelig mening om dem begge, deres samspil, modspil og fravær.
Pink Floyd Project udfordrer denne naturlov og dykker ned i Pink Floyds bagkatalog fra en helt ny og udfordrende vinkel. På den ene side optræder Gilmours svævende vellyd, flydende passager og ekvilibristiske guitarspil. På den anden optræder Waters’ skarpe budskaber, dagsordner og militærpræcision. Resultatet er et rockshow med spændinger der uundgåeligt vil give anledning til diskussion. Pink Floyd Project tager chancen!

Kørestolspladser kan kun købes på Tobakkens salgssteder:

Esbjerg Turistbureau
Varde Turistbureau
Ribe Turistbureau
Ugeavisen Esbjerg